Oversigt over softwareopdateringer frigivet til Hongqi EHS7. For hver opdatering viser vi
det officielle indhold, vores kommentarer til hvad der mangler, og eventuelle nye fejl
der er opstået efter installation.
23. oktober 2026
Hongqi vender på en tallerken: Åbner nu for tilbagelevering
Efter at softwareløsningen blev opgivet, beskriver importøren nu en konkret proces for tilbagelevering med besigtigelse og nyttefradrag på 2 kr. pr. kørt kilometer.
Læs om tilbageleveringsprocessen
15. oktober 2026
HONGQI giver op: Nu slukker de for sikkerhedssystemerne
Den lovede ADAS-opdatering opgives. I stedet deaktiveres seks funktioner permanent, ACC og ISA nedgraderes, og Euro NCAP-ratingen påvirkes – men hvad med fantomopbremsningerne?
Læs om Hongqis nye fabrikskampagne
29. august 2026
HONGQI bryder endnu en tidsplan
Den lovede opdatering kommer ikke i august, og der gives ingen ny dato. Ejerne anbefales fortsat ikke at bruge adaptiv fartpilot – og AEB nævnes ikke længere i Hongqis brev.
Læs om den brudte tidsplan
5. august 2026
Hongqi-importør vil ikke svare: Ejere efterlades i uvished
Konkrete spørgsmål om dato, indhold, gamle softwareversioner og tilbagekøb blev mødt med ét svar: Vent på et brev i e-Boks, når fabrikskampagnen frigives.
Læs om importørens manglende svar
3. august 2026
Total forvirring om Hongqi-opdatering
August er begyndt uden den lovede opdatering. Flere ejere får tilbudt gamle softwareversioner, og april-opdateringen er stadig ikke nået ud til alle biler.
Læs om forvirringen omkring opdateringen
3. juli 2026
Hongqi præsenterer kæmpe 2026-opdatering: Er de nuværende ejere allerede efterladt på den gamle platform?
Tiangong 08 og ny 800V-hardware i Kina står i kontrast til danske ejeres ventetid på fejlrettelser – og rejser spørgsmålet om, hvad der overhovedet kan opgraderes på de nuværende biler.
Læs artikel
11. april 2026
Hongqi uddyber opdatering – men én ting mangler stadig
Hongqi har offentliggjort flere tekniske detaljer om april-opdateringen, men anbefaler fortsat
at undlade brug af centrale funktioner som ACC/SACC. Samtidig nævner bilens egen opdateringsbesked
ikke ændringer i sikkerhedssystemerne.
Læs artikel
21. april 2026
App-kaos efter opdatering: Ejere mister kontrollen – først nu begynder den at virke igen
Flere ejere har efter opdateringen 3. april oplevet mobilappen som død eller ubrugelig i ugevis. Mønsteret begynder først langsomt at vende – uden tydelig udmelding om app-problemerne.
Læs artikel
Ikke primært om OTA, men relevant for Hongqi-konteksten og krydslink til søgemaskiner.
Hongqi hæver prisen – og fjerner funktionerne
Listepris, ny EXCLUSIVE LTD med skåret assistent- og parkeringspakke, og sammenstødet med fortsatte anbefalinger om ikke at bruge centrale systemer.
Læs artikel
Hongqi-support nede: Softwareproblemer rammer nu også supporten
Om den portal, kunder henvises til, når bil og app allerede giver problemer – og om spørgsmålet om, hvor man så henvender sig.
Læs artikel
Hongqi i Europa: Luksusdrømmen der begynder at krakelere
Om ambitioner i Europa, ejerberetninger, Norge, reservedele og tillid til mærket – set i forlængelse af EHS7-sagen.
Læs artikel
🔍 Vores kommentar
Opdateringen blev frigivet 3. april 2026 – få dage efter massiv medieomtale fra Motor-magasinet, Hvilkenbil.dk, iNPUT og Mobilsiden.dk. Ejere har meldt de samme fejl ind i månedsvis uden reaktion. Det er bemærkelsesværdigt, at opdateringen først kommer, efter medierne dækker sagen – ikke efter gentagne henvendelser fra ejerne selv.
Opdateringsnotatet nævner ingen af de konkrete sikkerhedsproblemer, som Wismo selv har anerkendt i deres brev til ejere. Der er ingen dokumentation for, hvad "addresses reported issues" dækker over. Er nødbremsning fikset? Er styringsindgreb ændret? Vi ved det ikke – og Wismo oplyser det ikke.
De to "nye funktioner" – en servicepåmindelse og en 15-sekunders timeout på klimaskærmen – har intet at gøre med de sikkerhedskritiske problemer, som ejerne kæmper med. Det virker som en opdatering designet til at kunne sige, at man har gjort noget – uden at adressere det egentlige problem.
I brevet fra Wismo (marts 2026) blev der lovet en OTA-opdatering "inden 14 dage" med AEB-optimering. Denne opdatering nævner ikke AEB med ét ord i sine release notes.